Børnehuset Chilli

Kalender

Velkommen til Børnehuset Chilli. Vores værdier er gemt i vores navn: C - Coaching, H - Helhed, I - Ildsjæle, L - Livsglæde, L - Ligeværdighed, I - Inklusion

Følg os på FACEBOOK: Børnehuset Chilli i Haderslev

 

Årets gang/traditioner


Traditioner:

Vi har forskellige traditioner i Børnehuset Chilli, Marstrup afdelingen.

Vi holder Fastelavnsfest i børnehaven:
Vi holder fastelavnsfest for børnene i deres grupper. De skal møde udklædte hjemmerfra. Vi synger, slår katten af tønden bliver fotograferet og spiser en fastelavnsbolle.

Vi holder børnepåskefrokost:
Vi holder fælles påskefrokost, hvor hvert barn medbringer mad til et stort tá selv bord. Vi spiser i vores grupper, hygger os og smager på nye ting.


Vi afholder Mini Ol for de mindste børn sammen med de to andre afdelinger af Børnehuset Chilli. Børnene i Skolegrupperne deltager i skolernes idrætsdag på Fællesskolen i Hoptrup.

Vi holder Afslutningsfest for skolegruppen og deres forældre. Børnene optræder og får udleveret deres diplom. Alle medbringer kød, salat, bestik og drikkelse til egen familie og børnehaven sørger for at tænde grillen.

Vi holder Generalforsamling i børnehuset Chilli på Fællesskolen i Hoptrup.


Sidste fredag i november inviterer vi til Bedsteforældre julehygge klip. Bedsteforældre kommer og limer og klipper med deres børnebørn og hjælper med at pynte børnehaven op. En rigtig hyggelig formiddag for både unge og ældre.

I december holder vi børneJulefrokost, hvor børnene ligesom til påskefrokosten medbringer lidt hjemmefra se opslag.

Vi har luciaoptog fredag eftermiddag tæt på luciadag. Den mellemste børnegruppe går luciaoptog for alle børn og forældre og vi serverer æbleskiver og kaffe/te.

Vi får besøg af julemanden som kommer og driller og hygger med os.

I december har vi besøg af vores fire husnisser, der skiftes til at komme med børnene hjem. De hedder Uni, Asta, Hampus og August og er rigtig hyggelige. Der følger en bog med, hvor man kan skrive, hvad Nissen har oplevet i de forskellige hjem.