Børnehuset Chilli

Kalender

Velkommen til Børnehuset Chilli. Vores værdier er gemt i vores navn: C - Coaching, H - Helhed, I - Ildsjæle, L - Livsglæde, L - Ligeværdighed, I - Inklusion

Følg os på FACEBOOK: Børnehuset Chilli i Haderslev

 

Marstrup


Børnehuset Chilli, Marstrup afdelingen.

Præsentation:


Børnehuset Chilli, Marstrup er en del af en sammenlagt institution i Hoptrup, Marstrup og Vilstrup området. Vi er på to matrikler i henholdsvis Hoptrup og Marstrup.
Marstrup afdelingen er bygget i 1997 og ligger lokalt i Marstup tæt på skov, sø, grusgrav, Dyrehaven, marker og hallen.

Vores hus er lyst og dejligt indrettet med to grupperum/stuer, et fællesrum samt et rum til fordybelse. I det gl. hus har vi personalestue, depoter og et grupperum samt legerum.
Vi har en stor dejlig legeplads med masser af muligheder for fysisk udfoldelse og brug af fantasien.
Vi har tre geder som børn og personale passer og leger med i dagligdagen. I weekenden passer børn og forældre gederne på skift.

Institutionen er normeret til ca. 46 børn og der er 4 pædagoger og 3 medhjælpere. Der vil være perioder, hvor der også er en studerende tilknyttet.  

Dagplejen i Marstrup:
Vi har besøg af dagplejen ca. 1. gang i måneden. På den måde får dagplejebørnene et kendskab til vores hus, børnehavens børn og personale, hvilket gør overgangen lettere fra dagpleje til børnehave. Vi er desuden gæstepleje for børn i Marstrup-omådet.

Brobygning skole:
Børnehuset Chilli, Marstrup er en del af børneuniverset sammen med distriktsskolen Fællesskolen Hoptrup, Marstrup, Vilstrup samt de to andre afdelinger af Børnehuset Chilli. Vi har et godt og veludbygget samarbejde både før, under og efter skolestart, så vi sikrer den røde tråd i barnets liv.
Til andre skoler vil der blive lavet et besøg og en overlevering af barnet.

Dagligdagen:
De børn, der møder tidligt og før kl. 8.00, kan spise eget medbragt sund og nærende morgenmad i børnehaven. I løbet af formiddagen og frem til kl. 10.00 er det tilladt at tage en formiddagsmad fra madkassen. Vi spiser madpakker stuevis kl. 10.45.
Vi fordeler os på vores stuer ca. kl. 9.30 og laver forskellige aktiviteter frem til frokosttid (Se plan på køleskabet). Derefter går vi på legepladsen, sovebørnene bliver putter af en voksen og personalet afholder pauser på skift.

Vi er ude i al slags vejr bortset fra lyn og torden samt kraftigt stormvejr, så børnene skal altid medbringe tøj og fodtøj til dagens vejr.
Klokken 14.00 spiser vi frugt. Vi har en forældrebetalt frugtordning, som man kan deltage i for 40 kr./md. Der bydes hver dag på forskellig frugt og grønt samt brød.

Goddag og farvel:
Det er vigtigt at jeres barn og I altid siger goddag og farvel til en voksen. Hvis barnet bliver afhentet af andre, skal børnehaven vide besked.

Påklædning og skiftetøj:
Børnene skal medbringe skiftetøj og tøj, der passer til årstiden. Tøjet kan blive i børnehaven, men hver fredag skal garderoben tømmes, da den bliver gjort ren. Det er ikke nødvendigt med rent overtøj hver dag, men det er forældrenes opgave at sørge for, at overtøjet er tørt og brugbart til næste dag. HUSK at skrive navn i alt tøj.

Opslagstavlen:
HUSK at kigge på opslagstavler og forskellige opslag i børnehaven. Det er ofte vigtige informationer og praktiske oplysninger samt ferie tilmeldinger.

Oprydning:
Vi forventer, at børnene rydder op, der hvor de er i gang, inden de går hjem. Og, at I sørger for at rydde op og holde orden på jeres barns garderobeplads. Der må ikke ligge/stå ting på gulvet.

Fødselsdage:
Vi fejrer dit barns fødselsdag. Vi hejser flaget sammen med barnet og holder samling for gruppen, hvor vi synger og hygger.
Vi kommer også gerne hjem til fødselsdag, hvis vi bliver inviteret, dog ikke om fredagen.

Legetøj:
Vi har legetøjsdag den sidste fredag i måneden og det er den eneste dag, det er tilladt, at medbringe legetøj. Legetøjet skal være støjsvagt og rimelig robust. Alt er på eget ansvar.

Ture ud af huset:
Når vi skal på ture ud af huset, skal barnet medbringe en lille rygsæk til madpakke og drikkedunk. Madpakken skal være turvenlig, hvilket vil sige, at den skal kunne tåle at blive åbnet og lukket flere gange samt være nem at spise.

Skuffe og mappe:
Børnene har hver deres skuffe til opbevaring af forskellige ufærdige projekter og en mappe, hvor vi sætter billeder og tegninger ind i. I er velkomne til selv at sætte ting i.